torsdag den 27. marts 2008

den treogtyvende ting

Ja så nåede vi enden og vi er blevet bedt om nogle dybe og statusagtige tanker om projektet.

Specielt synes jeg at da de 23. ting var allerbedst undervejs gav det utroligt meget personalet imellem. Har du prøvet...? og Hvad synes du...? og generel begejstring over at prøve noget nyt summede i store dele af huset. Man kan kun føle at det er synd for dem der ikke tog sig tid til at gennemføre projektet.

Jeg har selv haft mange gode oplevelser, f.eks. med at blogge. Jeg havde blogget lidt i forvejen - men slet ikke på denne måde. Og det har faktisdk medført at jeg fra tid til anden har - og vil - blogge sådan privat og staalsat. Og både iGoogle, Google reader og Picasa kunne jeg rigtig godt lide - er nok lige i øjeblikket ret stor Google fan...

Generelt var det selvfølgelig ærgerligt med afbruddet pga mp3-afspillerne - men bortset fra det har det været et godt forløb. Og jeg tror at ligemeget hvilken afspiller der kunne køre Netmusikken, så ville det samme være sket - tror ikke der er nogen der har et lager på ca. 700 afspillere. Måske lige bortset fra en eller iPod - og de kan jo ikke bruges...

OG så er det jo altid godt at afslutte et projekt med noget statistik: 12 af tingene havde jeg prøvet i forvejen, 10 havde jeg ikke. Jeg kendte til mange af de 10 - havde aldrig prøvet dem. Og flere er jeg blevet gladere for end jeg troede jeg ville være blevet! Og jeg har gennemført alle ting, da de alle som en er røget på forsiden af Genbib.dk.

Og hvad så med fremtiden? Jeg har ikke et konkret bud på en ting der skal indgå i
23t+ - men hvad jeg godt kunne tænke mig var at vi tog fat på nogle teknologier FØR de får deres folkelige gennembrud. DVS. når man hører om at noget nyt opstår - så prøver vi det alle af. Og så måske have en ting om måneden. Jeg vil gerne være med til at prøve at holde øjne og ører åbne for mulige 'ting'...

Tak for nu - over and out 23 ting.

Eller

23 ting er død - længe leve 23 ting plus

mandag den 17. marts 2008

jeg forstår ikke....

Jeg forstår kort og godt ikke altid denne verden og dette land. Hørsholms borgmester Uffe Thorndahl har brugt tid på at grave i Lars Løkke Rasmussens bilag fra dengang han var amtsborgmester fra 1998 til 2001. Det viser sig at Lars Løkke har købt privat ind og betalt for diskoteksbesøg for offentlige penge. For skatteydernes penge - med andre ord: har forbrudt sig både på forvaltningsloven, og på den tillid som hans vælgere viste ham. Lars Løkkes undskyldning: Tiden var en anden.

Ikke fordi jeg politiserer (partifarven har ikke noget med sagen at gøre), men har Lars Løkke ikke misbrugt sin stilling? Og kan han i det hele taget fortsætte som indenrigsminister - for kan man have tillid til ham efter dette? Og hvornår var det lige at tiden var til misbrug af offentlige midler? Sagen er vel en mini-Brixtofte - men det er vel ikke beløbenes størrelse det handler om...?

Men er det det der sker? Nej, i stedet bliver Uffe Thorndahl beskyldt for magtmisbrug og for at køre hetz på indenrigsministeren, ingen interesserer sig for at gå videre med sagen - og Lars Løkke ender efter al sandsynlighed som vores næste statsminister. Jeg forstår ikke denne verden og dette land...

EDIT 26/3: Sagen bliver ikke mindre underlig af den seneste sex-sag for socdem'ernes Jeppe Kofodl. Ja det er ikke smart det han har gjort - men det er ikke ulovligt. I værste fald kan man kalde det umoralsk. alligevel er han nærmest ude i kulden pr. omgående. Godt nok på intern justits - men den er tydeligvis forskellig fra parti til parti...

fredag den 14. marts 2008

I venten på den 23. ting

Venter i dyb spænding på den 23. ting - hvad mon det bliver, hvad mon det bliver?

og så er det da superspændende med konkurrencen...!

lørdag den 23. februar 2008

pas på web2.0...

...man kan blive afhængig!

Okay - dette er noget over kanten. En psykolog ville nok være på sin plads! Men afhængighed sker jo mange steder. For denne knægt havde det nok været noget andet hvis MySpace ikke eksisterede. Og nemmere bliver det nok ikke af den konfronterende familie.
At hænge knægten ud online er heller ikke fedt og dette er på mange måder og planer et grimt eksempel på internet-brug og misbrug. Og nu er det endt på min blog også...

fredag den 22. februar 2008

YEEEESSSSS!!

Jeg fik billet til Yazoo koncerten - og de ti minutter jeg brugte på det skal jeg nok betale tilbage til biblioteket. Vildt nok var de 3000 billetter udsolgt på under 15 minutter!!
Hvis i ikke kan huske hvem Yazoo er, så er her en af deres mest kendte!



Og så mangler vi kun den 23. ting - spændende hvor stor den bliver! Og mon ikke vi skulle fortsætte med nogle relevante ting fra tid til anden, sådan så vores tingsamling langsomt stiger. Efter sigende var der hele 46 ting i den allermest oprindelige udgave, den som damen der skabte 23 ting i USA blev inspireret af. (og ja jeg kan ikke huske navnene...)

Og NEJ Ranner, der er mange i konkurrence om den bærbare maskine, som jeg er sikker på har fortjent den ligeså meget som dig!! ...f.eks. mig...

tirsdag den 19. februar 2008

Ting 22: Facebook

Ja der er jeg også:
www.facebook.com/profile.php?id=757497661

Er ikke sådan overbevist Facebook fan - der er lidt meget gejl og gadgets, så meget drukner. Men hvad pokker - er nu også med i gruppen 23ting

Fik i øvrigt denne fantastiske video via Facebook - nu delt med jer alle!

Ting 21: MySpace

Igen må jeg sige: Der er jeg - pt med 3 profiler:

www.myspace.com/neotek
www.myspace.com/cybersen
www.myspace.com/clubstahlwerk

Bliv endelig ven med mig :-)

Det eneste jeg ikke har et et slideshow - men det har jeg haft tidligere på Neotek. Billederne var bare blevet lidt uaktuelle, derfor blev det slettet...